Jørgens mors linje

I 2000 opdager Jørgen, at han, via Rewentlows hjemmeside, kan føre sin mors anetavle 20 generationer tilbage. I et aneskrift til sin moster, skriver Jørgen: "Uden historie ingen eksistens. Nuet har ingen udstrækning, men er det bevægelige punkt, som viser forandringerne på livets tidsakse. Aksens retning bestemmes af hvor man står, og hvad man sigter efter. Man er, hvad man var - derfor slægtshistorie!"

Kilder: Slægten Reventlows hjemmeside, samt andre ”sites” og tilgængelige arkiver på Internettet. Desuden Trap Danmark, Den Store Danske Encyklopædi m.m. fra hjemmebiblioteket, herunder diverse private papirer. 

Dansk Adelsaarbog 1938 oplyser:

”Slægten Reventlow deler sig i følgende linjer efter deres tidligste optræden:

I.     Den holstenske Linje (1223) - uddød
II.     Den meklenborgske ældre linje - endnu bestående i de danske grevelige linjer
III.     Den anden meklenborgske linie af Gallentin (1293) og
IV.     Den fynske Linje - begge uddøde.

Den fynske linje på Søbo (IV), hvis ældste kendte stamfader er Henrik Jensen (1358), fører Reventlowernes murtinde i våbenet, men et helt andet hjelmtegn (to med blomster besatte tidselstilke). Efterkommere af Henrik Jensen, der synes at have hørt hjemme på Als, har lejlighedsvis ført Reventlow - navnet, og de vides at have regnet sig som hørende til Slægten Reventlow, men om den fyenske linjes samhørighed med de holstenske og meklenborgske Reventlower kan intet oplyses.”

På Reventlows hjemmeside oplyses om hjelmtegnet: ”De gamle fynske Reventlow´er førte et helt andet hjelmtegn, nemlig to med blomster besatte tidsel- eller liljekonvalstilke. Dette eksempel er fra en gravsten i Jordløse Kirke over Anders Jacobsen Reventlow død år 1535 og Sidsel Lange død på Søbo år 1553.”

Henrik Jensen Reventlow - lever omkring 1358. Siges at have ejet Søbo, en hovedgård i Jordløsesogn på Fyn. Den tilhørte ca. 1400 - 1564 slægten Reventlow. I dag ligger her en fredet hovedbygning til den nuværende gård fra 16 -1700 årene.

Henrik er ridder og skal have været forlover ved brylluppet for Valdemar Atterdag og Helvig af Holsten, som finder sted på Sønderborg Slot i 1340.

Gift med Ingeborg

Tage Henriksen Reventlow - født før 1411. Er ridder og ejer af Søbo.

  Gift omk. 1431 med Elsif Kerkendorp

Ove Tagesen Reventlow – født omk. 1433. Ejer Vingegård ved Tjele Langsø, og Bjørnholm på Djursland.

  Gift med Anne Juel - til Åbjerg

Kirsten Ovesdatter Juel Reventlow – født omk. 1440 på Vingegård ved Tjele Langsø, død efter 1520 i Balle.

Gift med Enevold Kruse – født omk. 1440 på Ballegård (Falslev sogn ved Mariager). Faldt i Sverige omk. 1495.

Christoffer Kruse – født omk. 1480 på Ballegård, død samme sted omk. 1543.

Gift med Anne Tygesdatter Seefelde – født omk. 1485 på Dalsgård (Vive ved Hadsund), død efter 1546 på Ballegård. Dalsgård plyndres og brændes af under den jyske bondeopstand (Grevens Fejde 1534-36). I dag ligger her Tygeslund med fredet hovedbygning fra 1848-49.

Anne Christoffersdatter Kruse – født omk. 1500 på Ballegård, død 5. oktober 1534 i Viborg, begravet i ViborgDomkirke.

Gift med Jens Munk – født omk. 1480 i Havbro, død 1528 i Viborg.

Han tilhører vinranke-munk’ernes yngre linie af Hambrogård i Himmersyssel. I Tjele Kirke findes en række våbenskjold, her i blandt vinranke-munk’ernes:

Malet våbenskjold fra korbuen

Skjold: I blåt en hvid bjælke belagt med en grøn vinranke.

Hjelm: To arme (med gult tværbånd) holder et spejl med gul ramme. 

Peder Munk – født omk. 1500, død efter 1550.

Gift med Mette Jepsdatter Benderup – født omk 1515 i Grarup, død i Lemvig.  Er af Munk-Ellebæks slægt - ”Fremragende danske bønder før og nu” (bogtitel, s. 112)

Gertrud Pedersdatter Munk – født 1530, død efter 1579 i Biltoft. 

Gift med Bertel Andersen Kjærulf – født 1528, død omk. 1565 i Øster Aslund. 

Den udbredte bondeslægt Kjærulf i Vendsyssel leverede en moder, og slægten Munk en fader til en meget berømt nordjyde: Skipper Clement Andersen Munk, født 1484 i Vedsted. Skipperen kæmper den afsatte Christian II's sag. En nat i 1525 bortfører han to af den regerende konge Frederik I's orlogsskibe fra København. Dermed er skipperens livsbane som kaper og evigt loyal overfor Christian II udstukket.

Anna Bertelsdatter Kjærulf – født omk. 1556.

Gift med Jens Pedersen

Karen Jensdatter – født omk. 1590 på Kraghedegård, død i Vedsted oktober  1646, begravet i Åby (ved Åbybro).

Gift omk. 1610 i Ørum med Morten Ibsen

 Laurits Mortensen Wedsted – født i maj 1614 i Vedsted, døbt i Åby(bro), død 8. marts i Køge, begravet 10. marts 1674 i Nakskov.

Gift 4. juli 1654 med Margrethe Thura – født omk. 1615 i NykøbingF., død 1695, begravet 26. juli 1695 i Nakskov.

Lauritz Thura – født 20. august 1657 i Nakskov, døbt 23. August, død 1. april 1731 i Ribe, hvor han blev begravet.

Lauritz er oldefar til arkitekten Lauritz de Thura, som blandt meget andet tegnede Vor Frelser Kirkes spiralsnoede tårn, København - indviet 1752.

Gift 22. september 1697 i København med Helene Cathrine de With – født i København 1673, død 1760, begravet 24. juli i København.

Barbara Margrethe Thura – født 7. juli 1698 i København, døbt i Holmens sogn, død 1. august 1738 i Ringkøbing.

Gift 10 september 1721 i Ribe med Hans Allerup

Barbara Helena Hansdatter Allerup – født 16 marts 1722 i Ringkøbing, død 7. juli 1760 i Gauerslund (Vejle Amt).

Gift 8. juni 1741 i Ringkøbing med Martin Steenberg

Hans Allerup Steenberg – født 16. marts 1745 i Gauerslund, døbt samme sted 22. marts, død 5. februar 1820 i Skanderborg, hvor han bliver begravet 15. februar.

Han er student fra Horsens 1765, Cand Theol. 1771, reservekapellan 1772 i Aarhus, sognepræst 1785 i Gauerslund, 1797 provst i Holmensherred, 1804 tillige i Elboherred og 1806 i Vinding herred. Afskediget med amtsprovstrang.

Gift 2. gang 20. november 1788 i Pjedsted med Olivia Bang.

En datter af dette ægteskab:

Kirsten Bang Steenberg – født 21. november 1792 i Gauerslund sogn, død 8. maj 1864 i Gantrup, Voerladegård sogn (Skanderborg Amt).

Kirsten (Bang Steenberg) blev gift i Hylke med en mand, der hed (Hans Jacob) Mørch. Gårdejer i Tønning. Sognefoged i Ørskov, fuldmægtig på herredskontoret i Brædstrup. Måske af norsk slægt. De havde fire børn: Christian, Hans, Peder og Sofie Hansine. Hans og Peder kom til handelen og fik forretning i Horsens. Den ene grossist i kolonial, den anden tømmerhandel og savværk. De havde begge to deres handelshuse i Algade i Horsens og blev snart de første mænd i byen. 

Christian faldt lidt skidt ud, så dårlig ud i tøjet. Det var brændevinen, der havde ødelagt ham som så mange andre. Hans søn hed Peder Mørch og passede Klostermølles mølleri. 

Efter at have født fire børn bliver Kirsten så plaget af gigt, at hun i 30 år ikke kan gå et skridt, ikke engang rede sit eget hår. Hun må stadig bæres omkring. Er ofte på besøg i Pinds Mølle. Udmærket til at fortælle for børnebørnene. Da hendes mand kommer til Brædstrup som skriver, flytter hun til Gandrup på aftægt hos sønnen gårdejer Hans Mørk.

Sophie Hansine Mørch – født 11. juni 1821 i Ørskov (10 km NØ for Horsens), død 30 januar i Horsens.

Gift 1. gang med Niels Rasmussen Nedenskov født ca. 1807 i Nedenskov, en slægtsgård i Søndervissing sogn. Ved brylluppet med Sofie køber han Sandvad Kro. Derefter bytter de med ejeren af Pinds Mølle og flytter dertil, se fortællingen om Pinds Mølle. 

Men Niels Nedenskov blev angrebet af tuberkulose, denne væmmelige sygdom, som sneg sig ind i så at sige hver familie og gjorde sin høst. Niels var en mild, sagtmodig mand. Sofie, derimod, var noget skrap i sin velmagt. Havde børnene forset sig, skulle de lægge sig over en stol, og så fik de ris på rumpen. Men var faderen i nærheden, løb de hen til ham og gemte sig hos ham og sagde: ”Mor vil slå mig!”. Og når så den trinde møllerkone kom med riset i hånden for at få fat på synderen, Sagde den blide mand: "Så, så lille Fie, vær nu it så slem ved bønen." Så slap de for kløene denne gang.

Sine Rasmine Nielsen – født 25. maj 1851 i Pinds Mølle, Sdr. Vissing sogn, døbt 5. juni 1851. 

Gift 1. maj 1872 i Horsens*  med Geert Therkelsen

Reventlow-databasen opgiver Åle som stedet for vielsen. Åle by ligger ca. 20 km vest for Horsens, så…!? 

*En guldbryllupssang siger: ”Det var i Horsens by, den første maj, der fandt et bryllup sted med stor ståhej…”

Sølvbrylluppet fejres i Hansted. Guldbrylluppet afholdes i København i 1922. Sine og Geert er lige blevet oldeforældre, idet sangens forfatter, barnebarnet Geert, 1. februar 1922 er blevet far til Edith Elizabeth Nitzschke Christensen. 23 år senere bliver hun mor til Jørgen.

(Kilde: Guldbryllupssang forfattet af ”Geert”)

Karen Marie Therkelsen – født 19. august 1873 i Horsens 

Gift 2. december 1892 i Horsens med Christen Christensen

Christen er examinatus juris fra Københavns Universitetet, hvor denne eksamen i retsvidenskab findes i perioden 1736 – 1936 for studerende uden studentereksamen.
Han er ansat i Horsens (tugthuset?) indtil (senest) 1895, hvor familien har etableret sig i København. Han har fået, eller er blevet forflyttet til en stilling som kasserer ved straffeanstalten på Christianshavn. 

Anstalten er resterne af Christian IV’s berygtede Børnehus på Christianshavn.  Som følge af oplysningstidens reformtanker fik de fattiges børn i slutningen af 1700-tallet andre institutioner. Børnehuset ændrede derfor navn til ”Tugt-, Rasp-, og Forbedringshuset”. ”Rasp” henviser til fangernes – især kvindernes – sundhedsfarlige arbejde med at rive farver.

Fra midten af 1800-tallet opføres en række nye institutioner, da man nu skelner mellem ”tugt” og ”forbedring” – således tugthuset i Horsens 1853 og forbedringshuset i Vridsløselille 1859.

Parret får tre sønner.

Geert Nitzschke Christensen – født 21. marts 1895 i Hansted (Horsens). Døbt 15. april. 

20 generationer og mere end et halvt årtusinde er forløbet. Jørgens kommende morfar har set dagens lys i det jyske, mens familien endnu boede i København. Måske har den højgravide Karen Marie (og Christen?) været på besøg hos sine forældre i Hansted, da Geert pludselig vil ud! Den vordende moder indlægges på Hansted Hospital, hvor lille Nitzschke ser dagens lys.

Se notatet om navnet "Nitzschke"

Fra  arkiverne endnu et par oplysninger:

4 år gammel kommer Geert i Efterslægtsselskabets Skole. Skolen, som er oprettet i 1787, var oprindelig en borgerlig realskole for drenge, med det formål: ”at danne nyttige borgere, der er duelige - også i det praktiske liv”. Der undervises således i tegning, fysisk træning og moderne fremmedsprog, mens gold udenadslæren og korporlig afstraffelse er bandlyst!

Fra 1790 har skolen til huse i en smuk renæssancebygning i Østergade. I 1913 bliver huset revet ned af grosserer A.C. Illum - skolen flytter!

Efter 5 års skolegang bliver drengen taget ud, da familien skal flytte, og i et brev fra skolen af 30. juni 1904 kan man læse, at han er flink og flittig, har gode evner og hører til de allerdygtigste i sin klasse, så skønt han er meget ung kan han, hvis han bliver, opflyttes i 1. mellem! Det lykkedes den unge mand at erhverve to flidspræmier i skoleforløbet!

I 1905 er familien Christensen tilbage i Horsens, hvor Geert begynder på Statsskolen 21. august. Faderen arbejder som bogholder. 6. juli 1912 forlader Geert skolen med studentereksamen og fin vidnesbyrd. Næste stop er filosofikum og lægestudiet på Københavns Universitet. 31. januar 1920 får han sit eksamensbevis fra: Facultas Medica Hafniensis.