Hanefeld og Møller

Historien om Hanefeld- og Møller-slægterne er en Ærø-historie, som Jørgen har arbejdet med i flere år. Kilderne er Slægtsforskerforum Ærø, mormonkirkens ”Family Search”, kirkebøger, folketællinger, diverse historisk litteratur og breve fra pastor Vesten, som var gift med en Hanefeld-efterkommer. Teksterne er taget fra Jørgens optegnelser.

Fra 1584 var næsten hele Ærø ejet af Hertug Hans den Yngre . På den tid var det udbredt at øge dyrkningsarealet gennem skovrydning og tørlægning af lavtliggende arealer.  Hertug Hans bor først på Sønderborg slot; senere bygger han Glücksburg Slot. Familien har 23 børn, så der er brug for indtægter! Således nedlægger hertugen en stor del af øens gårde, og opretter heraf  Søbygaard, Gaasten og Gudsgave godser.

Efter Hans den Yngres død 1622, arver den ældste søn, Hertug Christian, Ærø. Han bor på Graasten, når han opholder sig på øen. Ved at fjerne nogle gårde i Vindeballe, opretter han den mindre herregård: Vurderup . Gården nævnes som hjælpegård for godset. Det giver kortere vej for egnens fæstere til arbejdet på herregårdsjordene.

Nu begynder en trælsom tid på omkring 200 år for den ærøske bonde og hans familie. En syvendedel af øens jorder, er udlagt som herregårdsmarker, og fæsterne af den øvrige bondejord bliver nu hoveripligtige . Det betyder, at de skal udføre alt arbejdet på herregårdens marker, f.eks.: pløje, så, høste, tærske og køre gødning ud.

Hoveriarbejdet udføres i forhold til fæstegårdens størrelse, hvilket medfører en uens fordeling af arbejdet. Hertug Christian gør derfor gårdene lige store, og letter derved administrationen af hoveriarbejdet. Ved denne regulering og nedlæggelse af gårde, bliver en del bønder ledige. Til dem oprettes nogle mindre ejendomme, de såkaldte  kåd.

I 1632 udsteder Christian et mandat, der stavnsbinder den ærøske befolkning. Det bliver således forbudt at forlade øen, ligesom man ikke må flytte fra ét herregårdsdistrikt til et andet!

Hertug Christian dør barnløs i 1633. Hans brødre arver Ærø, som deles således: Hertug Frederik får Graasten, Hertug Phillip får Ærøskøbing og Vurderup, to andre brødre resten af øen.

I 1635   bliver   Graasten solgt til Hertug Phillip, som bor på Glücksburg. Derved bliver den midterste del af øen, der består af   byerne Dunkær, Risinge, Stokkeby, Rise, Olde, Tranderup, Vindeballe og Øster Brejninge samlet i det såkaldte Graasten Amt .

I knapt 100 år, indtil den danske konge gradvist tilbagekøber Ærø, regeres den således af 3 sønderjyske hertuglinier.

Under hertugerne hører kirken fortsat under biskoppen over Fyns stift. De verdslige embedsmænd er derimod tyskdannede, og står befolkningen fjernt. Få af dem er opvokset på Ærø, og alle er de afhængige af hertugerne, som har ansat dem. Selv om der på den tid ikke er tale om dansk eller tysk i den forstand, at bybefolkningen er tysktalene eller tyskdannede, og landbefolkningen dansk, er det dog fortrinsvis i byerne man finder familier, der har tysk modersmål.

Efter at Søbygård og Gudsgave len er overgået til kongen, afslutter Frederik den 5. ”tilbageerobringen” af Ærø i 1750 ved at købe Gråsten amt af hertug Frederik. Ærø er nu en del af kongeriget.

Embedsstanden fortsætter under kongen, og får bekræftet ansættelsesforholdet gennem udstedelsen af en bekræftelsesbestalling

En sådan udstedes 1749 til den først kendte Hanefeld: Amtsforvalteren på Graasten, Assessor Johann Christoph Hahnefeld. Se afsnittet "Familiefortællinger".

Christen Pedersen (Møller) var kirkeværge i Tranderup og havde to sønner, som begge hed Peder Christensen Møller(!).  Efter udskiftningen i 1774 må Christen Pedersen (Møller) flytte Stenbjergløkke til Borgnæs.

Gården sælges år 1800 til den ældste søn, Peder Christensen (Møller), døbt 1759. Han var blevet sætteboelsmand på Ornum i 1785, efter at havde giftet sig med Karen Henriksdatter, som var enke efter den tidligere ejer af Ornum: Henrik Pedersen.

Da Peder overtager fødegården på Borgnæs slutter sætteårene på Ornum. Ornum skulle nu have været overdraget til arvingen, Henrik Pedersens ældste datter af første ægteskab: Johanne Henriksdatter. Hun var imidlertid død   i 1794, 22 år gammel, og det bliver derfor enkemanden, Peder Christensen (Møller) , født 1760, som overtager gården. Den nye ejer er bror til sætteboelsmanden, og havde altså været gift med sin brors og hans kones steddatter!

Efter sin unge hustrus død, gifter Peder Christensen (Møller) sig i 1795 med Kirsten Jensdatter  fra Peder Jensens gård . Den 13. december 1817 dør Peder. Hans søn med Kirsten, Christen Pedersen (Møller), overtager gården, og gifter sig den   27. december samme år med en datter af Skipper Hanefeld: Anne Marie Hanefeld . Familiens to slægtsgrene er hermed forenet!